artikler m.m

Luftsækmiden.

Jeg har haft kanarier siden 1992, men i de otte første "kun for sjov". Her oplevede jeg at tre af mine fugle havde åndenød, og den antibiotika dyrlægen foreskrev virkede ikke. I november 2000 anskaffede jeg de første Racekanarier til avl, og meldte mig ind i JFKK. En af mine hunner lå på reden med halen vippende op og ned, og om aftenen når der blev stille hos fuglene kunne jeg tydeligt høre en pibende lyd når hun trak vejret. De unger hun opmadede havde også tegn på tung vejrtrækning og vippende hale, og de ”hostede” en del. Derfor begyndte jeg at gennemsøge Internettet (verdens største bibliotek) for oplysninger om fuglesygdomme. Der findes ikke ret meget på Dansk. Italiensk, Fransk og Hollandsk er ikke lige mig. Tysk faglitteratur kan af krypteres med noget besvær, derfor blev det engelsksprogede sider der endelig gav mig løsningen på problemet, selv om det krævede en del brug af en ordbog.
Jeg vil give et referat af hvad jeg har fundet på Internettet og en E-mail korrespondance jeg har ført med dyrlæge Anette Staun fra Bella dyreklinik.
  På www.exoticpetvet.net/avian/mites.html , er der en vældig god gennemgang af mider, som både udvendige og indvendige parasitter. Bekæmpelse af disse mider vil gøre at vore fugle trives bedre, giver flere unger og får kønnere fjerdragt. Og det er vel en af vejene mod bedre udstillings resultater.
Den parasit, som jeg er overbevist om at mine fugle var angrebet af, er luftsækmiden (Sternastoma Tracheacolum). Den burde nok hedde luftvejsmiden, da den frit og frejdigt ”svømmer” rundt i det slimlag der dækker hele luftvejs systemet, og jævnligt tager sig en tår blod. Miden er ret udbredt hos Goulds Amadiner, kanarier og andre finkefugle. Der er også set tilfælde hos andre burfugle der holdes i samme bur, som disse. Smitten sker især når fuglene mader hinanden eller drikker forurenet vand. Hvis de gnidder sig mod en gren hvor en ”hostende” fugl lige har afsat noget slim, eller samler et frø op, som den syge fugl taber. Fuglene kan sagtens være smittet uden at vise tegn på det. Det er først når antallet af mider bliver stort, at det kan ses og høres.
Der for lyder reglen: ”Har en fugl det, har de det alle!!”!
  Obduktioner foretaget på Scottish Veterinary Laboratory, Edinburgh viser, at et stort antal af kanariefugle havde luftsækmider.
  Denne mide er ret speciel, idet den ikke lægger æg, men opbevarer æggene inde i kroppen til de klækker. Derefter ”fødes” de små nymfer, som straks går i gang med at vokse, skifte hud og blive voksne individer som formerer sig. Hele dette forløb tager fra 14 til 21 dage, ifølge Frank Scandaglia, DVM, som er praktiserende dyrlæge i New York, og har været interesseret i fugle det meste af sit liv. Mine oplysninger stammer fra en artikel, som oprindeligt blev udgivet i ”Finch & Canary World magazine”.
  Det er derfor vigtigt at behandlingen strækker sig over så lang tid at de sidste evt. overlevende æg, bliver taget i opløbet når de klækker, for ellers er det jo kun en stakket frist før hele ”Cirkusset” begynder forfra.
Midlet som anbefales mod denne og alle andre blodsugende parasitter (også nogle indvoldsorm), er Ivormec som her i landet markedsføres under navnet ”Ivermectin”.
Kuren, som jeg selv har haft gode erfaringer med, består i at komme en dråbe af opløsningen direkte på fuglens bare skind, og gnide lidt med en finger for at fordele væsken. Dette gøres i alt 3 gange med 10 dages mellemrum. Der er lidt uenighed om hvor længe gift virkningen holder, men det anbefales at der skal gå 1 måned fra sidste behandling, før fuglene sættes til at yngle. Ellers er der risiko for at kimen i æggene bliver dræbt.
Sidste år kom jeg først i gang med behandlingen efter det andet kuld unger var taget fra, 28 dage gamle. De fik kuren inden de blev sat ud i flyve volieren, og det klarede de fint. I år har jeg skiftet til Fife Fancy, så jeg har været ude og købe 17 nye fugle, som kom i karantæne og over halvdelen af disse havde symptomer på luftvejs problemer.
Midlet er ikke anerkendt til småfugle her i landet, men dyrlægen kan lave en blanding af 1 ml. Ivormec og 10 ml. propylenglucol eller en Pour-on opløsning på 5 mg. / ml. metahnol. I Holland er det håndkøbs medicin og Bogena sælger en flaske med 10 ml. Anti-lucht-pijpmijt (Anti Windpipe mite) for små 50 kroner.
  Jeg har erfaret at midlet har en begrænset holdbarhed, så der skal købes nyt hvert år.
Det andet middel som kun kan bruges mod udvendige parasitter er Frontline Vet. 2.5 %. Det fås i håndkøb og er beregnet til hunde, katte og lignende, men kan uden risiko for forgiftning bruges til fugle. Linda Hogan (USA) har gjort erfaring med, at selv få dage gamle unger ikke tager skade, men midlet er også meget mindre giftigt end Ivormec. Frontline skal også dryppes direkte på bar hud, hvorefter det fordeler sig i det olieholdige lag som dækker hele kroppen, samt hår og fjer. Det dræber de parasitter der kommer i berøring med det, også ”fjerlus” som i virkeligheden er en mide der lever af horn, og derfor gnaver i fjerene. Virkningen skulle holde i op til et par måneder. 
Anette Staun skrev til mig, at ingen af de her nævnte midler måtte kommes direkte i munden, da hun har oplevet at nogle få dage gamle katte killinger, og nogle høns døde efter at midlerne var forkert anvendt. 
Begge ovenstående midler kan også med held anvendes til bekæmpelse af kalkben, som skyldes en mide (Knemidokoptes) og er en hudparasit, som ofte ses hos pryd- og stuefugle, specielt undulater (både ben og vokshud) og kanariefugle. Hvis det kalklignende lag opblødes med mildt sæbevand eller spiseolie, kan det fjernes dagen efter. Olien vil besværliggøre midens åndedræt og hvis enten Ivermectin eller Frontline smøres godt og grundigt på de angrebne steder er denne plage aflivet. 
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående er du velkommen til at kontakte mig. 

Venlig hilsen.
Lasse Halberg. Tlf. 6618 9434 / 218209434.
E-mail: lasse@halberg.org

Mycoplasmose.

Det drejer sig om sygdommen ”Den sort plet” (mycoplasmose), der er ret udbredt blandt duer, høns og tillige rotter og mus. Da det er ret svært at stille en diagnose, handler det om at lave en forebyggende behandling. Den skal finde sted 4 uger før ynglesæsonen begynder, altså kort før æggestokkene bliver aktive. Sygdommen kan overføres fra moderen direkte ind i de æg der er ved at blive dannet. Er ungen angrebet viser det sig ved at de ca. en uge gamle unger, på højreside af bugen har en sort plet på størrelse med et knappenåls hoved eller større. Ungerne trives tilsyneladende godt og spiser ivrigt den ene dag, for den næste at være døde og godt på vej til at gå i forrådnelse, hvilket tydeligt kan lugtes. Midlet, der efter Italienske erfaringer kan bruges, er Tylosin. Her i landet er det receptpligtigt og forhandles under navnet Tylan. Der skal bruges 2 g. til 1 l. drikkevand, og kuren skal strække sig over 3 dage, og efter 8 dages pause gentages behandlingen.
Har man mistanke om at fuglene er angrebet, og der er kommet unger i rederne, kan der gives 1 g. pr. liter vand, til de opmadende fugle. Dette kan selv nyklækkede unger tåle.

Jydsk Fynsk Kanarieklub

Vitaminer: hvad er det !

Vitaminer er kroppens regulator.

Vitaminer er livsnødvendige stoffer for fuglene.

Vitaminer er et organisk stof der stammer fra planter eller dyr. Det er en del af det naturlige foder for mennesker og dyr, men det er ikke proteiner, kulhydrater eller vand. De er nødvendige for forplantning, opvækst og sundhed. Fuglene kan ikke selv fremstille dem, men skal optage dem gennem foderet.
De forskellige vitaminer har meget forskellige strukturer og funktioner. Men alle er de nødvendige for sundhed, kroppens celler og en normal funktion af organer. Vitaminer har en integreret funktion i enzymer, ved en mangel på et bestemt vitamin fremkommer en stagnation i stofskifte processen, hvorved den bestemte enzym udgår. Dette kan give et specifik eller en kompliceret mangelsygdom. Vitaminer er nødvendige ved opbygning og nedbrydning af protein, fedt og kulhydrater.

Vitaminer opdeles i to grupper: de fedtopløselige og de vandopløselige.

Til de fedtopløselige vitaminer hører A - D - E - K. De fremkommer i fedtrige stoffer og kan gemmes i kroppens reservedepoter.
De vandopløselige vitaminer er: biotine, choline, folinsyre, inositol, nikotinsyre, pantothensyre og vitamin C.  Alle vandopløselige vitaminer kan ikke oplagres i kroppens depoter, og skal derfor tilføres regelmæssigt igennem foderet.

Vitaminer i grundstof og foderstof.

I sin naturlige form, fremkommer vitaminer udelukkende i organiske stoffer, hvilket vil sige kun i produkter af vegetabilsk og animalsk oprindelse.
Antallet og indholdet af vitaminer, kan inden for det samme grundstof være meget varierende. I vegetabilske produkter er det bestemt af de genetiske anlæg på planten, voksestedet, klimaet, høsten og opbevaring m.m.  I animalske produkter kan vitaminindholdet også være stærkt varierende, det er bl.andet en af grundende til at man er gået over til at tilsætte foder syntetisk vitaminer.

I alle foderstoffer er vitaminer det mindst stabile. Det gælder både for naturlige som syntetisk vitaminer. Syntetiske vitaminer vil oftest være beskyttet mod nedbrydning af et beskyttende lag, eller være opløst i olie så vitaminerne ikke kommer i kontakt med lys og luft.

Sygdomsbilledet som følge af en mangel eller overdosering med vitaminer, vil i løbet af kort tid forårsager en kronisk eller akut sygdomsbillede og til sidst døden.
 Hypovitaminose vil sige en mangel på en eller flere vitaminer i foderet, der før eller senere vil give et sygdomsbillede. Ofte vil der i yngleperioden være en ringe befrugtning og klækning af unger.
Hypervitaminose vil sige at fuglene optager for store mængder af en eller flere vitaminer.
I praksis er det sådan at enten bliver vitaminerne brugt rigtigt eller forkert.

Vitaminmangel.
En mangel kan være en følge af en, eller en kombination af følgende årsager:

1. En fuldstændig vitaminmangel på grund af for lidt, ensidig eller forkert sammensat foder, f.eks foder der er for gammel, forkert opbevaret eller oxyderet hvorved vitaminerne er nedbrudt.
2. Tilstedeværelse af antivitaminer i foderet hvorfor der kun kan optages en ufuldstændig vitaminmængde i blodet.

Da sygdomsbilledet på både en mangel som overdosering af vitaminer er meget diffus, skal man så vidt muligt prøve at afstemme foderet efter fuglenes behov, så det ikke er nødvendigt med et ekstra tilskud af vitaminer. Der er meget få der kan afgøre hvilken vitamin der eventuelt er behov for og man risikerer at gøre mere skade end gavn. Tilskud af vitaminer i drikkevandet er oftest nytteløst da de nedbrydes lynhurtigt, og er glasset ikke 100 % rent og sterilt, nedbrydes vitaminerne også af de mikroskopiske urenheder.

Fældeperioden:
Fældeperioden er en meget krævende proces for fuglene. De unge fugle skal bruge meget energi til at vokse og danne nye fjer. Ældre fugle vil oftest gå i fældning lige efter yngleperioden, hvor de har brugt mange kræfter på sang, æglægning og opfodring af ungerne, hvorfor reserverne er langt nede. I denne periode skal fuglene så absolut have en optimal foderblanding så alle behov er dækket ind. En afstemt foderblanding kan f.eks bestå af en frøblanding med mange mørke frøsorter, spiret frø iblandet cous-cous og æggefoder samt et par gange om ugen 2 hårdkogte æg, æggefoder samt grønt. Det vil dække fuglenes behov for foderstoffer så der ikke skal gives ekstra tilskud af vitaminer.

Hvileperioden:
I hvileperioden skal fuglene slappe af og opbygge deres reserver oven på fældningen. I den periode er fuglenes behov for foder anderledes lavt, selvfølgelig afstemt efter omgivelserne, nu hvor de har et mindre aktivitets niveau. 
Når man hver dag giver fuglene en god afstemt frøblanding med en del lyse frøsorter, samt æggefoder og lidt grønt, er der ikke behov for ekstra vitaminer.

Opstartperioden:
Den vigtigste tid på hele året, da det er her vi ligger fundamentet for en vellykket yngleperiode.
Nu skal vi have opbygget en maksimal reserve på fuglene, så de har alt hvad der skal bruges, når hunnen skal overføre de nødvendige stoffer til kimcellen der vokser i ægget.
Husk at en kanarie ikke optager mere end 3,5 til 4 gram foder om dagen. Derfor skal vi forsøge at afmåle foderet, så de tvinges til at æde alle de foderemner vi fodrer med. Får de for meget at vælge imellem, vil de ofte kun æde deres favorit foder. Det kunne f.eks være at de bedst kan lide kanariefrø og fortrinsvis æder det, men det dækker jo langtfra behovet for aminosyrer og vitaminer.
Vi vil derfor have hunner der ikke er i optimal ynglekondition, få æg, blanke æg, unger der ikke fodres og andre af den slags fortrædeligheder.

Foderemner jeg bruger er:
Et grundfoder bestående af en frøblanding med mange mørke frø samt æggefoder og grit.
Et opbygningsfoder bestående af spiret frø iblandet, cous-cous, hårdkogt æg, ærter, majs, æggefoder, spirulina og en gang om ugen lidt multivitaminpulver.
Denne sammensætning har jeg haft gode erfaringer med, den dækker fuglenes behov så de er i optimal kondition ved yngleperiodens start. Min opstartperiode strækker sig samlet over to måneder, hannerne får 16 timers lys i begge måneder mens hunnerne kun får en måned, men i hele perioden får begge hold selvfølgelig samme foder.

Yngleperioden.
Fra fuglene begynder på redebygning til ungerne udruges, gives der kun en frøblanding med mange lyse frø samt lidt æggefoder. Det gør jeg for ikke at overstimulere hunnen med proteiner under rugningen. Så snart ungerne er udruget får de derimod samme foder som i opstartperioden samt hver dag et halvt hårdkogt æg med skal. Husk at ungerne der lige fravænnes forældrene ikke kan knække skallen på de tørre frø, derfor skal man fortsætte med samme foder som under opmadnin­gen. 

Ronald Hvam.